Jeg graver mig langsomt igennem opskriftarkivet imens jeg sidder hér uvirksomt hen med mit brækkede kraveben. ÅH hvor er det dog slemt at finde opskriften og billeder frem af denne lækre drømmekage fra Brovst med…..MARCIPAN! Øj hvor er det strengt at se så fristende fotos når man sidder her uden at kunne bage. Ja mig der ikke engang kan åbne de stramme kagedåser med småkager!? Nå men drømme kan man jo altid ikke, det er jo en DRØMMEkage?! Du har jo begge arme i behold og kan svinge en dejskraber og en elpisker. Jeg kan anbefale dig at bage denne lækre kage, måske i weekenden? Det kan jo også være du stadigvæk har marcipan til overs fra julen? En lille advarsel. Kagen bliver meget sød, men på den gode syndige måde. Den smager fantastisk lækkert. En af de sjældne kager hvor man faktisk godt kan nøjes med et enkelt stykke (af gangen). Får du gæster, så servér gerne kagen i små bidder. Man må godt tage to gange, eller flere Jeg har puttet vaniljeskyr i dejen, og det gør den saftig, velsmagende og knap så fed. Det hjælper også lidt på samvittigheden, ikke? Vaniljeskyr er godt i alle kager. Bare lige et tip Her kommer opskriften på: Drømmekage fra Brovst med marcipan og vaniljeskyr: Du skal bruge: 200 gram sukker 3 æg 125 gram smeltet smør 1 vaniljestang eller 2 tsk. vaniljeextrakt 2½ dl. vaniljeskyr (eller andet surmælksprodukt) 325 gram hvedemel 2 tsk. bagepulver 150 gram revet marcipan. Kokos-topping: 150 gram farin 100 gram smør 1 dl. mælk 100 gram revet marcipan 125 gram kokosmel Sådan laver du drømmekage fra Brovst med marcipan og vaniljeskyr: Pisk sukker og æg godt. Tilsæt vanilje og smeltet smør. Jeg afprøvede en fransk vaniljeextrakt jeg har fået tilsendt fra Kasa-dk – en lækker madagascar-vanilje. … Læs videre Drømmekage fra Brovst med marcipan og vaniljeskyr
↧