Altså den æblesæson dér. Himlen regner med æbler lige for tiden og det er ikke sikkert at jeg når at gribe dem alle lige når de falder. Nogle gange må jeg bare samle dem op, efter de er landet blødt på græsplænen. Det gør jeg gerne. Og bager en æblekage af dem, eller to eller flere, eller MANGE!. Stop æblespild – stop madspild! Sådan gik det også i weekenden. Det blev til små æblemuffins med marcipan og en stor æbletærte. Dejen var helt den samme, det var bare udtrykket der var forskelligt. Smagen var helt i top Den opskrift der følger nu er til en stor tærte og 25 små muffins. Jeg tog alle kagerne med på arbejdet til mine kære kolleger. De bliver tit proppet med kage javist, men ikke så tit som min kære familie. Den er tæt på at nå kvalmegrænsen. Godt jeg har kollegerne at fylde på Æblekagerne blev lækre og opskriften kan fint anbefales. En rigtig nem og lækker æblekage peppet op med den lækre marcipan fra Odense Marcipan. Tak for marcipan-gaven til Odense! Kage+marcipan=lækkerkage. Kage+æbler+marcipan=MEGETlækkerkage! En masse lækkert SMØR= ekstra god smag, tykmælk=fugt og saftighed. Summa summarum=SÅ lækre æblekager! Her kommer opskriften på: Æblemuffins og sprød æbletærte med marcipan og mandeldrys: Du skal bruge: 200 gram blødt smør 200 gram sukker 1,2-1,5 kg skrællede æbler i tern (kan erstattes af pære) 4 æg 2 dl. tykmælk 500 gram mel 4 tsk. bagepulver 200 gram revet/grofthakket marcipan Drys: Mandelstykker og perlesukker Tilbehør: Iskoldt creme fraiche eller flødeskum Sådan laver du æblemuffins og sprød æbletærte med marcipan og mandeldrys (opskriften rækker til 2 æbletærter): Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Pisk smør og sukker let og luftigt. Tilsæt æggene et af gangen. Brug gerne din røremaskine eller elpisker Tilsæt tykmælk og revet/grofthakket marcipan. Pisk godt. Bland bagepulver med mel og tilsæt. Rør let rundt. Skræl æblerne og skær dem i små stykker. Vend æblestykkerne rundt i dejen. Læg en spsk dej i en muffinform og lav ca. 25 små muffins. Brug resten af dejen til en æbletærte. Du kan vælge at lave to tærter i stedet eller 50 muffins. Du bestemmer Drys med mandelstykker og perlesukker Bag dine muffins 12-15 minutter ved 150 grader varmluft. Æbletærten skal have ca. den dobbelte tid. Serveres med creme fraiche eller flødeskum HAPS! Det blev nogle rigtigt lækre æblekager! De søde marcipanstykker i kombination med de syrlige æblestykker – oh la la […]
↧