Sidste weekend inviterede vi til fødselsdag på matriklen og når vi gør det, betyder det som regel også en invitation til “store kagebord”. Min far er sønderjyde og nogen kunne jo påstå at jeg stiller an med 7 bløde kager og 7 hårde kager. Det er vist betingelsen der skal være opfyldt for at kagebordet kan siges at være “ægte sønderjysk”? Så meget bager jeg alligevel ikke, selvom det er tæt på. Du kan få et smugkik af kagebordet hér (selvom den lækre æbletærte mangler på billedet) Jeg har lovet dig at skrive om alle de kager der blev serveret på fødselsdagskagebordet, og jeg holder hvad jeg lover! De skal nok komme på bloggen allesammen – hver og en! Idag skal du høre om den lækre chokoladekage med marcipan, Nutellacreme på toppen. og hvidt revet chokolade helt øverst. Perfekt fødselsdagskage! Følger du med her på bloggen vil du kunne genkende opskriften. Det er denne fornemme chokoladekage jeg har peppet yderligere op ved at tilsætte chokoladekage dejen og ja så altså Nutella på toppen. Behøver jeg fortælle at den var et KÆMPE HIT ved fødselsdagsbordet?? Hvorfor Nutella? Jo fordi jeg tænkte det ville passe rigtigt godt til og fordi vi havde to ubrugte glas i køkkenskabet. Stop Nutella-spild – du ved Chokoladekagen er tung, syndig, sød og rigtig god. En læser skrev til mig at den næsten egner sig bedre som dessertkage med flødeskum til? Jeg vil give hende ret. Kagen er næsten mere dessert end kage, men uanset hvad vi kalder den, så er det altså en RIGTIGT lækker kage og overraskende nem at lave. Den smager som en million – men kræver alligevel kun ganske få anstrengelser. Der er ikke æg i kagen, hvilket jo bare gør den endnu lettere at lave, og måske også lettere at tåle, for … Læs videre Svampet chokoladekage med marcipan og Nutella
↧